AKTIVITETER

. . . Aktiviteter . . .

 

Foreningen Pornofrit Miljø følger aktivt med i hvad der sker på områder, som kan forbindes med foreningens arbejde og målsætninger.
Vi følger op på sager i pressen og anmelder til fx Forbrugerrådet og Ombudsmanden.
Vi vil gerne være så aktuelle som muligt, og derfor arrangerer vi løbende aktiviteter, som kan være med til at informere og engagere mennesker i det arbejde, som vi synes er meget vigtigt.
 
Da vi ikke ønsker at være en stillestående forening, drejer vores aktiviteter sig mest om, at skabe debat og forsøge at få flere mennesker til at tænke over, hvad der sker i samfundet og medierne især. Vi håber udfra dette, at vi bliver flere, der vil diskutere hvilke ‘inputs’ vi får, og hvad de gør ved os, og hvad der er acceptabelt, at vi skal konsumere bl.a. i det offentlige rum. 
 
Temadage
For at skabe debat og bevidsthed om aktuelle emner afholder vi temadage, hvor vi indbyder til foredrag og efterfølgende debat.
Vi har bl.a. afholdt temadag om pornoens indvirkning på samfundet og seksualisering af piger gennem medier, sportsklubber m.m.
Informativt kan vi hertil tilføje, at vi ved hvert af disse arrangementer får nye medlemmer, så vi tror fortsat på vigtigheden af foreningens eksistens. 
 
Møder og arrangementer
Da foreningens daglige arbejde er at følge med i, hvad der rører sig i samfundet med forbindelse til vores arbejde og målsætning, synes vi, at det er vigtigt at holde møder og arrangementer, som kan videreudvikle diskussion på området.
Et eksempel på dette kan være diskussion af regulering af børns adgang til porno bl.a. i form af installering af netfiltre på computere på skoler, fritidsklubber o.l.
 
Derfor indkalder vi flere gange om året til møder, hvor vi konkret kan diskutere vigtige emner, og vi afholder også større arrangementer, hvor vi gennem foredrag, debat og efterfølgende planlægning kan få så mange på banen som muligt. 
 
Foredrag
Vi afholder gerne foredrag, hvis der er interesse for foreningens arbejde og synspunkter. Kontakt gerne foreningen hvis I er en større (eller mindre) gruppe, som vil høre mere.
Der er dog ikke garanti for, at vi kan opfylde ønske om foredrag, da vi arbejder som frivillige, og ikke altid har den tilstrækkelige arbejdskapacitet – selvom vi gør vores bedste!
 
Happenings
Som et forsøg på et festligt indslag i debatten har vi afholdt flere happenings – vi har bl.a.:
 

  • gået ned ad Strøget med plastikbryster som modtræk mod pornoficeringen og ensretningen af ‘brystbilledet’
  • gået i demonstration fra Rådhuspladsen til Kulturministeriet fordi vi ikke synes at der skal være porno på lokaltv
  • opført happening ved Storkespringvandet med papmachemodel som havde siliconebryster og knyster på fødderne pga. for spidse sko 
  • holdt demonstration på Rådhuspladsen i forbindelse med FNs menneskerettighedsdag

Kontakt
Hvis du fx har lyst til diskussion eller er lidt nysgerrig, eller gerne vil deltage i konkret arbejde, så er du meget velkommen, for PMs arbejde er dybest set en hyldest til erotikken og kærligheden, og denne vil vi gerne diskutere med andre på så mange måder som muligt.
 
 
Hvis du er interesseret i at høre mere, eller gerne vil høre om foredrag om porno og Pornofrit Miljø - kontakt mail@pornofrit.dk
 
 
Nyhedsbrev
Vi sender løbende elektronisk nyhedsbrev ud til vores medlemmer, som også får gratis adgang til vore arrangementer.
 
Hvis du ikke vil være medlem, men gerne vil informeres om seneste nyt, så kan du tilmelde dig på nedenstående link. Her vil du kunne læse om aktuelle nyheder, Pornofrit Miljøs aktiviteter og de sager vi kører.
 
Tilmeld til Nyhedsbrev
 
Læs også mere om hvordan du bliver medlem
 

 

Aktuelt

Hvordan beskytter vi dem

Anmeld synlig porno

Bliv medlem